Stofskifteproblemer hænger typisk sammen med tarmen

Mit næste foredrag handler i høj grad om tarmen, som er central i forbindelse med de fleste stofskiftesygdomme. Du får især en indgående forståelse for hvordan kosten påvirker 1) din tarm,  som dernæst påvirker 2) dit immunforsvar, som til sidst ødelægger 3) dit stofskifte. Meget simplificeret kan det illustreres således:

Ca. 90 % af mennesker med stofskiftesygdom har en såkaldt utæt tarm (leaky gut), som betyder, at der konstant trænger affaldsstoffer fra tarmen over i blodet. Disse affaldsstoffer betragter kroppens immunforsvar som “fjender” og forsøger derfor at skille sig af med dem. Hvis indtrængningen af affaldsstoffer fra tarmen til blodet er stor gennem langt tid, kan det medføre at immunforsvaret kommer så meget ud af balance, at det fejlagtigt begynder at angribe og ødelægge kroppens eget væv. I tilfældet af autoimmune stofskiftesygdomme (ca. 90 % af alle stofskiftesygdomme) angriber immunforsvaret skjoldbruskkirtlen, hvilket medfører at stofskiftet kommer ud af balance (og bliver lavt eller højt). Medicin kan i disse tilfælde regulere stofskiftet, men det er og bliver symptombehandling. Der vil gradvist ske en forværring af sygdommen – med mindre der gøres noget for at behandle årsagen - nemlig at immunforsvaret er i ubalance.

For at blive rask er det derfor nødvendigt lukke hullerne i tarmen og dermed hindre denne indtrængning af affaldsstoffer i kroppen. Det vil medvirke til at bringe immunforsvaret tilbage i balance. Der er flere faktorer, som bidrager til at gøre tarmen utæt, og vi ved nu, at visse fødevarer spiller en stor rolle. Det er derfor vigtigt at identificere og udelukke disse fødevarer fra kosten, således at tarmen kan hele op og utæthederne fjernes. Gluten, som findes i hvede, byg og rug er et af de stoffer, som laver huller i tarmen.

Tag testen: Har du utæt tarm? 

Typiske symptomer på, at du har utæt tarm, er følgende (du har sikkert ikke alle symptomerne):

1. Er du ofte træt og mangler energi?
2. Har du bemærket, at din tænkeevne er forringet, og/eller din hjerne virker “tåget”?
3. Er du over- eller undervægtig?
4. Har du smerter? – f.eks. led- og muskelsmerter eller hovedpine
5. Har du hudproblemer som acne, roseacea, eksem eller psoriasis?
6. Har du fordøjelsesproblemer som sure opstød, luft i tarmen, diarré eller forstoppelse?
7. Er du sensitiv overfor en eller flere fødevarer (f.eks. gluten eller mælkeprodukter) ?
8. Er du blevet diagnosticeret med autoimmun sygdom (f.eks. Hashimotos, Graves eller kronisk leddegigt)?
9. Har du taget antibiotika mange gange i dit liv?
10. Lider du af kronisk stress?
11. Lider du af allergi?
12. Føler du dig deprimeret og/eller angst?

Kan du svare ja til mere end 3 af ovenstående spørgsmål, så har du med stor sandsynlighed utæt tarm.

Har du lyst til at lære hvordan din kost kan hjælpe dig med at få styr på din tarm og dit stofskifte, så kom og hør mit foredrag:

Sådan bruger du kosten til at genvinde
balancen i dit stofskifte
Lørdag d. 7. oktober kl. 10 - 16.30


Det er meget vigtigt for mig at pointere, at alt hvad jeg fortæller er baseret på veldokumenteret viden. 

Alt dette får du:

  • Et 6 timer langt foredrag
  • Ny viden om, hvorfor kosten er så vigtig i forhold til ubalancer i stofskiftet. Det handler bla. om kostens betydning i forhold til utæt tarm, som er medvirkende årsag til de fleste stofskifteproblemer
  • En grundig forståelse for, hvordan du kan bruge kosten til at genvinde balancen i dit stofskifte
  • Viden om hvilke fødevarer der er plejende for stofskiftet
  • Viden om hvilke fødevarer du skal holde dig fra
  • Viden om blodsukkerets betydning for stofskiftet og hvordan du kontrollerer det
  • Forståelse for hvordan du finder frem til din personlige stofskiftekost
  • Praktiske råd til hvordan du kommer i gang
  • Viden om hvordan du kan kombinere kostændringer med traditionel medicin

Sådan foregår det og her tilmelder du dig

Fordraget afholdes lørdag d. 7. oktober fra kl. 10 til 16.30 i StofskifteSalonen, Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Pl. 3, 1359 København K. Prisen er 1250 kr.

JA TAK, jeg vil gerne være sikker på at få en plads

Når du tilmelder dette foredrag, får du samtidig mulighed for at købe det populære online kursus “Find din personlige stofskiftekost” med 50 % rabat. Du kan læse mere om dette kursus ved at klikke her.

Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig med at få styr på dit stofskifte.

En stor sensommerhilsen

Inger

Reference: Fasano A., Leaky gut and autoimmune diseases, Clinic Rev Allerg Immunol. 2012;42(1):71-78.


  1. Ulla Fibiger,

    Jeg er ude at rejse, når du holder dit foredrag. Men jeg vil gerne læse mere om dine teorier! Jeg har haft for lavt stofskifte. Og er blevet behandlet for det med eltroxin,siden 1997. Mvh Ulla

    • inger,

      Kære Ulla,

      Du kan læse om teorien i vores bog “Få styr på dit stofskifte”, som du kan købe hos boghandleren og på saxo.com

      Mange hilsner
      Inger

  2. Anne,

    Hej Inger,

    Jeg har lavt stofskifte med let forhøjet TSH og for lav fri T3 og fri T4. Jeg tager pt thyroid, da min frie t3 ikke kom op på eltroxin. Jeg har fået taget begge blodprøver for antistoffer og de er negative, så den er ikke autoimun. Jeg fik for år tilbage konstateret irritabel tyktarm pga vedvarende forstoppelse og har for nylig fundet ud af, at laktose forværrer det. Kan jeg have utæt tarm og kan mine tarm problemer hænge sammen med stofskiftet, når jeg nu ikke har hashimotos?

    Mvh Anne

    • inger,

      Hej Anne,
      Ja dine tarmproblemer kan påvirke dit stofskifte uanset om du har Hashimotos eller ej. En stor del af omsætningen af T4 til T3 sker i tarmen, men tarmproblemer har også mange andre konsekvenser.

      BH
      Inger

  3. Joanna,

    Hvornår har du dit næste forløb med stofskiftet. Jeg har haft for lavt stofskifte efter fødsel for 51år siden og fik konverteringsproblemer da de ændrede på tilsætningsstofferne i Eltroxin. Har fået thyroid men er nu gået over til Tiosint og liothyronin. Jeg har store problemer med fordøjelsen, autoimmune gastrit og nedsat dannelse af fordøjelsesvæsker fra bugspytkirtlen.
    Jeg bor i Jylland så kan en evt konsultation foregå online

  4. Josefine,

    Hej Inger
    Jeg har et spørgsmål. Har lavt stofskifte (Hashimotos) og har det seneste 1,5 år haft utrolig mange fordøjelses problemer, er blevet undersøgt for alverdens ting. Men døjer meget med forstoppelse og kvalme samt hovedpine.
    Jeg har prøvet mange afføringsmidler, men føler intet virker. Er det sandt at man aldrig kan få det godt igen når man samtidigt lider af Hashimotos og ekstrem slem forstoppelse der gør jeg ingen livskvalitet har længere? Spiser antiinflammatorisk kost og laver grøntsags og frugt juice.
    Vh
    Josefine

    • inger,

      Kære Josefine,
      Jo, du kan bestemt få det godt igen. Der er mange faktorer, som spiller ind og kosten er en væsentlig del. Jeg kan anbefale, at du lever 100 % glutenfrit og spiser masser af grønsager. Jeg anbefaler generelt en grøn palæokost (du kan læse mere om denne kost i vores bog “Få styr på dit stofskifte”. Tilskud af magnesium (i form af magnesiumcitrat eller magnesiumglycinat) og høj dosis c-vitamin (2-4 g/dag) kan også hjælpe. Der er også tilskud som virker på peristaltikken, men det bliver for omfattende at komme ind på her.
      Mange hilsner
      Inger

Skriv et svar til Anne Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>