Jeg har valgt at fortælle min personlige stofskiftehistorie, fordi den illustrerer de faser og de udfordringer, som de fleste går igennem i deres ‘stofskifteforløb’, og ikke mindst viser den konturerne til det handlingsforløb, som denne bog bygger på.

Et tilfældigt møde, der ændrede mit liv

- Du skulle prøve at kontakte Jenny. Jeg tror, hun vil kunne hjælpe dig.

Ordene kommer fra Emma, som hurtigt og kvikt er i gang med at klippe mit hår.

Stedet er en frisørsalon i Perth på den australske vestkyst, hvortil min familie og jeg er flyttet for to måneder siden. Udenfor er der stegende hedt, temperaturen nærmer sig de 40?, og indenfor sidder jeg i frisørstolen og føler mig som en klat gelé, med tyndt og slapt hår udvendig og træt, trist og energiforladt indvendig. Især føles hovedet, som om jeg går rundt i en konstant tåge. I ugevis har jeg givet det australske vejr og varmen skylden for min træthed og min miserable tilstand i øvrigt.

Jeg har altid været sund og rask og aldrig fejlet noget alvorligt, indtil mine stofskifteproblemer begyndte i starten af fyrreårsalderen. På daværende tidspunkt havde jeg dog ingen anelse om, at mit stofskifte var sygt.

Min barndom var meget sund med masser af motion og hjemmelavet mad fyldt med sunde råvarer, men fra 20 til 40-års alderen tog jeg revanche med en relativ hård livsstil, hvor jeg til tider levede mere eller mindre af kaffe og smøger, og livet var festligt med rigelige mængder alkohol. Motionen har dog altid været min trofaste følgesvend, og det er nok grunden til, at jeg trods alt er sluppet nådigt igennem alle mine usunde år.

Jeg mødte først ‘Mr. Right’, da jeg var sidst i trediverne og kom derfor sent i gang med babyproduktionen, og det viste sig hurtigt, at det ikke var nemt at blive gravid. Vi endte med at få fertilitetsbehandling, og det var et langstrakt forløb med gentagne aborter. Heldigvis fik det en lykkelig udgang, og vi fik en skøn datter. Set i bagklogskabens klare lys, var de gentagne aborter nok det første tegn på at mit stofskifte var lavt, selvom min alder selvfølgelig også har spillet en rolle.

Da vores datter var ca. to år forsøgte vi at få et barn mere, og efter sjette forsøg i fertilitetsklinikken var jeg igen gravid. Samtidig fik min mand et job i Australien, og da jeg var i tredje måneder henne flyttede vi ‘down under’. Det var planen, at vi skulle bo der i cirka tre år. Alt var nærmeste perfekt – nye eventyr, ny baby, sol og sommer.

Vi ankom til Australien i starten af december, et tidspunkt med herlige 20? i skyggen. Vi startede med at bo i en ferielejlighed centralt i byen Perth, men kiggede samtidig efter et hus som vi kunne leje. Det var en hektisk tid med udpakning, pasning af vores toårige datter og alt det praktiske med at etablere en ny tilværelse i en ny verden. Jeg følte mig glad, lidt stresset og træt på samme tid. Cirka en uge efter vi var ankommet, begyndte jeg at bløde og blev selvfølgelig straks bekymret. Det var en lørdag eftermiddag, og vi havde ingen idé om, hvor det nærmeste hospital var. Vi vidste faktisk heller ikke, hvordan vi var stillet i relation til sundhedsforsikring m.m. Vi endte med at køre fra det ene til det andet hospital, men fandt omsider et sted, hvor man ville kigge på mig. Jeg fik foretaget en scanning, som viste, at der ikke var liv, og at jeg derfor skulle have en abort. Det var ubeskrivelig hårdt at forstå og acceptere – samtidig med at det også var hårdt at skulle igennem alt det fysiske. Det endte faktisk med, at jeg var ved at forbløde og måtte have flere indgreb.

Efter denne tragiske start på vores nye eventyr var jeg helt udkørt og havde det utrolig dårligt. Jeg havde mistet meget blod og havde frabedt mig blodtransfusion, hvilket gjorde mig meget svag. Min mand var lige startet på nyt job, men den nye arbejdsgiver havde været meget forstående, så han holdt fri i en uge. Men han måtte selvfølgelig tilbage på arbejde, og jeg skulle ha’ en hverdag til at fungere. Vi fandt efter 14 dage et hus og flyttede ind, og langsomt begyndte jeg at komme til hægterne igen. Helt godt blev det dog aldrig – jeg blev ved med at være træt og trist.

Alt dette fortæller jeg ikke til Emma, men jeg får da fortalt hende, at vores start i Australien har været lidt hård, og at jeg konstant er meget træt, hvorpå hun anbefaler mig at kontakte Jenny Pickford.

- Jenny er naturopat,fortæller Emma videre, imens hun energisk forsøger at give mit slappe hår kunstigt åndedræt med kam og saks, og jeg er sikker på, at hun vil kunne få dig på ret køl igen.

-   Naturo… hvad-for-noget?tænker jeg. Jeg har aldrig hørt om en naturopat før, men jeg forstår så, at en naturopat i Australien er en uddannet naturlæge. Naturopater bruger naturlige behandlinger til at bringe kroppen i balance og helbrede sygdomme. Behandlingerne omfatter kost, livsstil, vitaminer/mineraler, urte- og energimedicin. I Australien er naturopaterne en del af det etablerede sundhedssystem, og der gives tilskud til behandlinger. Her er der også en tradition for, at de praktiserende læger arbejder sammen med naturopaterne om at skabe den bedste helhedsløsning for patienterne.

Jeg får hjælp – plus inspiration til verdens bedste job

Kort tid efter mit besøg hos frisøren kontakter jeg Jenny, og det bliver på alle måder et skelsættende møde, som kommer til at ændre mit liv på flere planer, såvel det personlige som det professionelle. For det første får Jenny mig ret hurtigt tilbage på sporet med hensyn til mit helbred, og for det andet bliver jeg så fascineret af det, hun kan, at jeg straks indskriver mig på naturopatstudiet, som i Australien er en treårig uddannelse på fuld tid. Med min i forvejen stærke naturfaglige baggrund (PhD og kemiingeniør) og vores planlagte opholdstid i Australien passer det som fod i hose.

Første halvleg:

Sådan får jeg styr på mit stofskifte

Jenny fandt ud af, at mit stofskifte var for lavt og behandlede det ved hjælp af urter, vitaminer og kost. Det virkede hurtigt, og jeg fik det meget bedre; i praksis betød det, at jeg havde meget mere energi, bedre ‘tænkekraft’ og mit gode humør kom tilbage. Jeg kom i løbet af det første år i Australien jævnligt hos Jenny, og hun hjalp mig til at fastholde balancen i mit stofskifte. Da jeg jo selv var begyndt at læse til naturopat, forsatte jeg, efter mine konsultationer hos Jenny, med at behandle mit eget stofskifte. Det gjorde jeg med vitaminer, urter og min kost. Behandlingsplanen gik i første omgang ud på at sikre, at jeg fik tilført alle de essentielle næringsstoffer, som mit stofskifte havde brug for, for at kunne fungere optimalt, og ligeledes havde jeg fokus på at styrke min leverfunktion, som er afgørende for hormonproduktionen. Det hjalp, og jeg følte mig godt tilpas.

Der kom nu til at gå en del år, hvor jeg ikke tænkte så meget over mit stofskifte. Jeg sikrede mig, at jeg fik tilført alle de essentielle næringsstoffer, som skal til, for at stofskiftet kan fungere optimalt, jeg spiste sundt og passede godt på min lever – og forudsatte så, at alt var, som det skulle være. Det var det bare ikke!

Anden halvleg:

Jeg må et spadestik dybere

I løbet af disse år fik jeg flere symptomer på, at mit stofskifte var ude af balance, men jeg kædede ikke disse symptomer sammen med mit stofskifte.

• Jeg var jævnligt træt om eftermiddagen og måtte ofte lægge mig i en halv time – dette tilskrev jeg, at jeg havde et hårdt program med mit studie og et travlt liv i øvrigt.
• Jeg havde i perioder analkløe, som var ved at drive mig til vanvid – det spolerede min nattesøvn, mit sexliv og gjorde mig meget irritabel. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs – for parasitter, sukkersyge, tarmkræft osv. men der blev ikke fundet noget unormalt.
• Jeg blev stresset over små ting, som ikke plejede at genere mig, og det gav sig udtryk i dårligt humør og irritation.
• Jeg kunne ikke tænke klart og følte, jeg havde vat i hjernen
• Jeg var begyndt at tabe håret, og min frisør havde kommenteret at mit hår var blevet anderledes og ‘slapt’.

Det hele kulminerede, da jeg en aften – efter vi var flyttet tilbage til Danmark – kørte i den forkerte side af vejen i min bil.

Jeg skulle mødes med nogle veninder på Islands Brygge i København – et sted jeg tidligere havde boet i flere år. Jeg var kendt i området, men blev alligevel forvirret over noget vejarbejde, der delvis blokerede indkørslen til en sidevej. Det betød, at jeg havnede i den gale siden af vejen. Det er naturligvis slemt at køre mod trafikken, men det værste var, at jeg ikke selv bemærkede det. Kun fordi min medpassager stille og roligt spurte mig, om ikke jeg havde tænkt mig at skifte vejbane, kom jeg tilbage i rette spor! Et sekundsenere drønedeen stor, modkørende HT-bus forbi! Det var en øjenåbner for mig. Jeg følte ikke, at mit hoved fungerede ordentlig, jeg kunne ikke have flere bolde i luften, og denne situation satte det hele på spidsen. (I januar 2015 påpegede den amerikanske læge Charles Smith og hans kolleger da også, at specielt et lavt stofskifte kan påvirke køreregenskaberne mere end alkohol).

Langt om længe faldt tiøren hos mig, og jeg besluttede mig for at gå til lægen for at få taget en blodprøve og blive testet for antistoffer mod skjoldbruskkirtlen. Tilstedeværelsen af disse antistoffer er nemlig tegn på, at årsagen til stofskifteproblemerne er autoimmun sygdom, hvilket betyder, at immunforsvaret angriber og nedbryder skjoldbruskkirtlen og ødelægger dermed stofskiftet. Hvis der er antistoffer til stede, er det derfor først og fremmest immunforsvaret, som skal behandles. Er disse antistoffer ikke til stede, er årsagen til stofskifteproblemet en anden, ofte stress, infektion, forgiftning, medicinering, dårlig kost eller dårlig fordøjelse, og behandlingsstrategien er således også en anden.

Grunden til at jeg overhovedet fik den tanke at teste for disse antistoffer var, at jeg i min naturklinik jævnligt hjalp klienter med lavt stofskifte og ofte bad dem om at få testet, hvorvidt de havde antistoffer eller ej. Jeg oplevede nemlig ofte, at mine klienter havde det rigtig dårligt:

• selvom de havde fået at vide at deres stofskifte var normalt, da deres TSH (den typiske stofskifte-markør, som måles i en blodprøve) lå inden for normalområdet.
• eller selvom de fik medicin og blev anset for velbehandlede.

I alle tilfælde er det vigtigt at teste, om der er antistoffer, for derved at fastslå om autoimmunitet er årsagen til problemerne. Hvis antistoffer er til stede, er det vigtigt at behandle immunforsvaret for at få stofskiftet tilbage i balance. Så igener jeg henne ved mit mantra: Det er årsagen der skal findes og fjernes, først da kan du styre dit stofskifte.

Jeg oplevede desuden, at mange havde svært ved at få deres læge til at give dem en henvisning til at få taget de relevante blodprøver til bestemmelse af antistofferne.

Nu oplevede jeg selv de samme symptomer som mine klienter – især ‘tåget’ hjerne og manglende koncentrationsevne – til trods for at min TSH lå fint inden for normalområdet. Jeg forventede derfor også, at det ville blive en udfordring at få min læge til at henvise til at få udført de relevante blodprøver, herunder test for antistoffer – men det var det heldigvis ikke i mit tilfælde. Jeg overvejede endda, om jeg skulle gå op til lægen med morgenhår og uden make-up i håb om, at hun ville sige ja til at jeg fik taget den ønskede blodprøve, fordi jeg så syg ud. Jeg overvejede også løstsiddende tøj, så jeg kunne se lidt tyk ud, da mange mennesker med lavt stofskifte er overvægtige og ikke slanke som jeg. Jeg endte dog med at møde op hos lægen i en ‘normal’ udgave af mig selv, med nyvasket hår, naturlig make-up og relativt stramtsiddende tøj. Jeg ønskede at signalere, at jeg er en ressourcestærk person, som tager ansvar for mit eget helbred, og at jeg havde gode grunde til at bede om at få taget lige netop denne blodprøve.

Min læge havde vist aldrig oplevet, at nogen var kommet og bedt om en test for antistoffer (anti-TPO) uden at der forudgående havde været et forløb med tiltagende symptomer på stofskiftesygdom, men hun var heldigvis positiv over for, at jeg fik lavet testen. Selv om jeg havde forventet ‘dårligt’ nyt, var det alligevel lidt af et chok at få resultaterne fra blodprøven. Den viste nemlig, at jeg havde en meget høj værdi af antistoffer (750 IU/ml), men at min TSH lå fint inden for normalområdet.

Fra det tidspunkt, hvor jeg første gang forsøgte at blive gravid, til jeg fandt ud af, at mit stofskifte var ude af balance i forbindelse med besøget hos naturopaten Jenny, gik der ca. fem år. Derefter gik der yderligere fem år, før jeg fandt ud af, at jeg havde antistoffer og derfor lider af den autoimmune stofskiftesygdom Hashimotos thyreoiditis. Den gradvise udvikling af mine symptomer over de ti år kan derved let forklares. Den skyldes nemlig, at jeg, i kraft af min autoimmune sygdom, har haft et immunforsvar, som konstant har været i gang med at nedbryde min skjoldbruskkirtel, som derved er blevet dårligere og dårligere til at producere stofskiftehormoner.

Jeg har herefter behandlet mig selv for stofskiftesygdommen, og jeg har igen fået styr på mine antistoffer, som indledningsvis ændrede sig i denne takt:

Enhed: IU/ml 

Kort sagt … min rejse i fugleperspektiv

Hvis jeg kort skal forklare, hvordan jeg har fået styr på mit stofskifte, har det handlet om følgende:

• Det første skridt har været at forstå stofskiftet, og hvorfor det er kommet ud af balance.
• Det næste skridt har været at finde årsagen til ubalancen i stofskiftet.
• Det sidste skridt har været at genskabe balancen i stofskiftet og dermed balancen i kroppen.

De mere konkrete handlinger for at genskabe balancen i mit stofskifte har været følgende:

• Reduceret stress i mit liv
• Optimeret min kost
• Forbedret min fordøjelse
• Fokuseret på min livsstil, specielt på at få den rigtige form for motion og tilstrækkelig søvn
• Reduceret min eksponering for skadelige stoffer i mine omgivelser
• Behandlet mine tankemønstre ved hjælp af tapping og meditation
• Identificeret og behandlet årsagen til mit stofskifteproblem – nemlig autoimmunitet’
• Haft klare mål og prioriteter, så jeg hele tiden har kunnet overskue vejen hen imod et stofskifte i balance.

Det kan synes som en ordentlig mundfuld, men jeg har taget små skridt ad gangen og set det som en rejse, som giver balance i mit stofskifte og dermed vitalitet og sundhed.

Nu er det så din rejse hen imod vitalitet og sundhed det gælder. Første etape af din rejse er at forstå dit stofskifte, og hvorfor det kommer ud af balance.