Blodprøver for TSH, T3 og T4 fortæller ikke hele sandheden

Blood testHar du det dårligt, selvom dine blodprøveresultater ser fine ud?

Oplever du, at du har det dårligt, selvom værdierne for TSH og hormonerne T4 og T3 ligger indenfor de såkaldte normalområder? Så er du langt fra den eneste!! Og det er meget frustrerende, især fordi dit stofskifte typisk anses for at være i balance i det traditionelle sundhedssystem, når disse værdier ligger indenfor normalområderne – og du anses for velbehandlet, hvis du tager stofskiftemedicin. Også selvom du har det dårligt og har masser af symptomer.

Symptomer hænger ikke kun sammen med funktionen af skjoldbruskkirtlen – siger videnskaben! 

En gruppe danske læger gennemførte i 2012 et klinisk studie* hvor de undersøgte, om der er sammenhæng mellem symptomer (træthed, depression, angst mm.) og stofskiftetal (TSH, T4, T3 og antistoffet anti-TPO) for mennesker med autoimmunt lavt stofskifte (Hashimotos). De fandt, at der var en sammenhæng mellem symptomer og niveauet af antistoffet anti-TPO, mens funktionen af selve skjoldbruskkirtlen (bedømt ud fra TSH, T4 og T3) ikke kunne relateres til symptomerne.

De konkluderede således, at det var niveauet af antistoffer, og ikke funktionen af skjoldbruskkirtlen, som havde betydning for symptomerne (livskvaliteten) – og forfatterne af artiklen rejser  derfor hypotesen: Autoimmuniteten dvs. ubalancen i immunforsvaret kan nedsætte livskvaliteten uafhængig af funktionen af skjoldbruskkirtlen, i alt fald, når der er tale om sygdommen Hashimotos (90 % af mennesker med lavt stofskifte har sygdommen Hashimotos). 

Mine erfaringer
Dette stemmer fint overens med mine kliniske erfaringer. Her er  der nemlig sjældent en god overstemmelse mellem værdierne for TSH, frit T4 og frit T3 (dvs. skjoldbruskkirtlens funktion) – og de symptomer, som den enkelte person oplever. Jeg er derfor også overbevist om, at den inflammation, som er et resultat af især autoimmune sygdomme, er en væsentlig del af årsagen til, at især mennesker med autoimmune stofskiftelidelser ofte har det meget dårligt.

Når vi skal evaluere om behandlinger virker – det være sig både naturlige- og medicinsk behandlinger, så er det vigtigt ikke kun at kigge på blodprøver, men især vurdere symptomerne – og en behandling er kun succesfuld, hvis den kan behandle problemet ved roden og derved fjerne/reducere symptomerne og øge livskvaliteten.

I forbindelse med mit nye online kursus Træt af at være træt? – få ny energi med balance i dit stofskifte kan du lære meget mere om, hvordan du bedst får testet dit stofskifte- og her får du også hjælp til at forstå dine blodprøve-resultater. Og ikke mindst får du viden og værktøjer til at genvinde balancen i dit stofskifte, så du kan få energien og velværet tilbage.

Lige nu kan du få hele kurset til en introduktionspris på 1250 kr – mod normalt 1750 kr. Du kan læse mere lige her.

Alt det bedste



Referencer
Watt T, Hegedüs L, Bjorner JB, Groenvold M, Bonnema SJ, Rasmussen AK, Feldt-Rasmussen U. Is thyroid autoimmunitet per se a determinant of quality of life in patients with autoimmune hypothyroidism? Eur Thyroid J. 2012 Oct;1(3):186-92.

Strieder TG, Prummel MF, Tijssen JG, Endert E, Wiersinga WM. Risk factors for and prevalence of thyroid disorders in a cross-sectional study among healthy female relatives of patients with autoimmune thyroid disease. Clin Endocrinol 2003;59:396–401.

Prummel MF, Wiersinga WM. Thyroid peroxidase autoantibodies in euthyroid subjects. Best Pract. Res Clin Endocrinol Metab 2005;19:1–15.

Strieder TG, Tijssen JG, Wenzel BE, Endert E, Wiersinga WM. Prediction of progression to overt hypothyroidism or hyperthyroidism in female relatives of patients with autoimmune thyroid disease using the Thyroid Events Amsterdam (THEA) score. Arch Intern Med 2008;168(15):1657–1663.

Walsh JP, Bremner AP, Feddema P, Leedman PJ, Brown SJ, O’Leary P. Thyrotropin and thyroid antibodies as predictors of hypothyroidism: a 13-year, longitudinal study of a community-based cohort using current immunoassay techniques. J Clin Endocrinol Metab 2010;95(3):1095–1104.

Pop VJ, Maartens LH, Leusink G, van Son MJ, Knottnerus AA, Ward AM, Metcalfe R, Weetman AP. Are autoimmune thyroid dysfunction and depression related. J Clin Endocrinol Metab. 1998 Sep;83(9):3194-7.

Watt T, Hegedüs L, Bjorner JB, Groenvold M, Bonnema SJ, Rasmussen AK, Feldt-Rasmussen U. Is thyroid autoimmunitet per se a determinant of quality of life in patients with autoimmune hypothyroidism? Eur Thyroid J. 2012 Oct;1(3):186-92.

Bektas U., Ayaan M. Autoimmunity affects health-related quality of life in patients with Hashimotos thyroiditis. Kaohsiung J Med Sci. 2016 Aug;32(8):427-33.


  1. Ulla Jensen,

    Hej jeg er meget interesseret i kurset, men er lidt i tvivl om kosten, jeg har lavt stofskifte, ifl en privat læge, men ikke hvis jeg spørger min normale læge. Så ligger jeg i den lave del af normalen. Har fibromyalgi, IBS ,angst og ptsd. Der er mange grøntsager jeg ikke tåler, og også korn og mælkeprodukter er dårligt. Spiser dog lidt spelt produkter. Vil jeg kunne følge diæten ? Mvh Ulla Jensen

    • inger,

      Kære Ulla,

      Korn og mælkeprodukter er udelukket af den ideelle stofskifte-kost, så derfor vil du kunne følge diæten – men selfølgelig tilpasset til de grønsager du kan tåle.

      Mange hilsner
      Inger

Skriv et svar til inger Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>