Kosten kan udrette mirakler

Skærmbillede 2017-09-20 kl. 13.50.32Det kan være svært at tro på, at kosten rent faktisk kan hjælpe dit stofskifte tilbage i balance – at du kan spise dig rask. Men det er sandt. 

Jeg vil gerne dele Merete Henriksens historie med dig, da den forhåbentlig kan give dig inspiration og håb:

Jeg fik en ny følgesvend i sommeren 2016, den hedder Hasimotos. I mit tilfælde gav den mig hævede ben og fødder, dårlig hukommelse, tiltagende træthed, tiltagende hovedpine, tiltagende tinitus, kvælningsformennelse på forsiden af halsen, ondt i maven og meget dårlig mave. Jeg har fået Euthyrox siden august 2016. Der er ingen tvivl om, at jeg har haft for lavt stofskifte i flere år, der er bare aldrig blevet sat ord på det.

Henover sommeren 2017 ”eksploderede” symptomerne. Jeg fik så meget væske i kroppen at væsken piblede ud af huden på benene, mine fødder lignede et par gummihandsker fyldt med vand, hvor tæerne strittede til alle sider. Jeg kunne næsten ikke gå pga smerter i benene, og jeg kunne kun stå op i 5 minutter ad gangen. Det var sorgens dag, da jeg måtte købe støttestrømper i maj måned.

I løbet af sommeren var jeg til læge flere gange, men han kunne ikke gøre noget. Han foreslog at jeg skulle stoppe med stofskiftemedicinen! Så blev han skiftet ud til en yngre model.

Men det stod mig lysende klart, at jeg selv måtte til at søge hjælp på nettet. Og et sted i min søgen efter hjælp mødte jeg Inger Forbes og information om Stofskiftesalonen. Det blev min redning.
Jeg har nogle udfordringer på hjemmefronten, da min mand er syg. Så først blev det kun til, at jeg fik læst alt, hvad jeg kunne finde om stofskiftet på nettet.
Men i begyndelsen af oktober deltog jeg i et heldags kursus hos Inger om kost og stofskifte. Det var fedt!

30. oktober startede jeg på elimineringsdiæten, og woow en forskel på mit liv.
Efter 4 dage smed jeg støttestrømperne, som jeg ellers ikke kunne undvære overhovedet, det var den første sejr. 6. og 7. dag stoppede jeg med den smertestillende medicin, fik 2 slags.
Første uge tabte jeg 3,6 kg, og der er jo ingen tvivl om, at det var væske det meste. Og fik mindre og mindre ondt i maven.
Derefter gik det slag i slag, hovedpinen og kvælningsfornemmelserne forsvandt hurtigt, min hud blev flot igen, den har ellers lignet et stykke sandpapir i flere år.
Den dårlige mave blev meget meget bedre. Fra at være på toilettet 5-7 gange om dagen, er det blevet til 1-2 gange om dagen. Det er jo helt kanon.

I dag er det 4 uger siden jeg startede diæten. Jeg har holdt diæten 110% og har i alt tabt 7 kg på de 4 uger. Det har ikke været svært at fælge diæten, selv om nogen af måltiderne ikke hører til mine livretter. Men jeg har artigt spist, hvad der er foreslået i kostplanen. Men min mave er ikke venner med rå rødbeder, så er der dømt udvidet toilettid, men er de bagte eller kogte så er der ingen problemer.

Og jeg har genintroduceret æggeblomme i dag. Jeg er virkelig spændt på at finde ud af, hvad det er der trigger mit stofskifte så meget.

Håber min historie kan være inspiration til, at andre kommer i gang med diæten.

Mange hilsner
Merete Henriksen
 



Vil du også gerne lære, hvordan du kan spise dig rask?

Jeg holder foredrag om, hvordan du kan spise dig til et bedre stofskifte i Århus d. 1. september kl. 13-17.

I dette 4-timers foredrag giver jeg viden, inspiration og masser af praktiske råd, så du kan finde din egen vej i mad-junglen og derved bringe mere balance i dit stofskifte. 

Jeg har også optaget foredraget, så du kan sidde i ro og mag hjemme i din stue og se det.  Du kan læse mere om hvad det indeholder og hvordan du tilmelder dig lige her
 

Alt det bedste


  1. Sonja Skak Mikkelsen,

    Hej,
    Har lige tilmeldt mig 1/9 i Aarhus samt læst beretningen om Merete Hinriksen.
    Er nysgerrig på, hvad det er med disse kvælningsfornemmelser på forsiden af halsen? De samme har jeg. Har lige fået testet på SVS, at mine tal kun ligger tæt på lavt stofskifte. Men disse kvælningsfornemmelser er ikke forsvundet.
    Vil du komme ind på dette 1/9, så vil jeg blive specielt glad. Glæder mig til dit foredrag.
    mvh Sonja

    • Hej Sonja,

      Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med foredraget, så husk blot at stille dette spørgsmål.

      BH
      Inger

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>