Stofskifteproblemer starter typisk i tarmen
Autoimmunitet er årsagen til ca. 90% af alle stofskiftesygdomme og en utæt tarm er en nødvendig forløber for autoimmunitet (beskrevet i den medicinske litteratur af lægen dr. Fasano). En utæt tarm har en mere porøs tarmvæg end normalt, hvilket bevirker, at større molekyler og affaldsstoffer kan trænge gennem tarmvæggen og ind i kroppen – og så starter problemerne for alvor!!
Lægevidenskabens fader, Hippokrates, sagde allerede for mere end 2000 år siden, ‘Al sygdom starter i tarmen’. Tarmen er en del af fordøjelsessystemet, som udgør den største og vigtigste barriere mellem det indre og det ydre miljø.
Tarmvæggen er af natur gennemtrængelig, således at næringsstoffer, i form af små molekyler, kan optages og bringes fra tarmen over i kroppen (blodet), dvs. fra det ydre til det indre miljø. Det er en selektiv optagelse, hvor kun de godkendte molekyler kan komme igennem ‘hullerne’ i tarmen, og det er immuncellerne, som er gatekeepere. Hvis hullerne i tarmen bliver for store, så vi billedligt talt har med en slags hessian at gøre i stedet for fin vævet bomuldsstof, så er der pludselig risiko for at større molekyler kan slippe igennem, og det bliver sværere for ‘gatekeeperne’ at holde ubudne gæster ude af kroppen. Dette kan føre til autoimmunitet, hvor immunforsvaret begynder og angribe og nedbryde din skjoldbruskkirtel, som derved ikke kan fungere optimalt. Det kan føre til lavt stofskifte (Hashimotos) eller højt stofskifte (Graves).
For at genvinde balancen i stofskiftet er det derfor nødvendigt at reparere og genopbygge tarmen, så skadelige stoffer ikke længere kan trænge ind i kroppen. På det næste møde i StofskifteSalonen handler det om fordøjelsen og dermed også om tarmen. Du lærer her hvorfor tarmen bliver utæt og hvad du kan gøre for at genopbygge den (har du endnu ikke hørt om StofskifteSalonen, så kan du læse om den ved at klikke her).
Tag testen: Har du utæt tarm?
Typiske symptomer på, at du har utæt tarm, er følgende (du har sikkert ikke alle symptomerne):
1. Er du ofte træt og mangler energi? |
2. Har du bemærket, at din tænkeevne er forringet, og/eller din hjerne virker “tåget”? |
3. Er du over- eller undervægtig? |
4. Har du smerter? – f.eks. led- og muskelsmerter eller hovedpine |
5. Har du hudproblemer som acne, roseacea, eksem eller psoriasis? |
6. Har du fordøjelsesproblemer som sure opstød, luft i tarmen, diarré eller forstoppelse? |
7. Er du sensitiv overfor en eller flere fødevarer (f.eks. gluten eller mælkeprodukter) ? |
8. Er du blevet diagnosticeret med autoimmun sygdom (f.eks. Hashimotos, Graves eller kronisk leddegigt)? |
9. Har du taget antibiotika mange gange i dit liv? |
10. Lider du af kronisk stress? |
11. Lider du af allergi? |
12. Føler du dig deprimeret og/eller angst? |
Kan du svare ja til mere end 3 af ovenstående spørgsmål, så har du med stor sandsynlighed utæt tarm.
Hvorfor bliver tarmen utæt?
Din tarm kan blive utæt på grund af en række forskellige årsager, men de har alle deres udspring i din kost og din livsstil. For eksempel kan høje kortisolniveauer, som et resultat af stress, få utætheden i din tarm til at stige. Mange fødevarer, især glutenholdige, øger ligeledes gennemtrængeligheden af tarmen. Andre årsager omfatter medicin (f.eks. ibuprofen), alkohol, infektioner og en tarmflora, som er ude af balance. Ved gennemgang af litteraturen synes de to primære grunde til udvikling af utæt tarm at være:
- En tarmflora, som er ude af balance (dysbiose)
- Kosten – primært indtagelse af problematiske fødevarer, især gluten
I. En tarmflora ude af balance (dysbiose)
Din kost, fordøjelse, stressniveau, infektioner og medicin er alle faktorer, som har betydning. At leve et liv med minimal stress og spise en grøn palæo inspireret kost er noget af det bedste, du kan gøre for at skabe et tarmmiljø, som fremmer en sund tarmflora.
II. Indtagelse af problematiske fødevarer – især GLUTEN
Korn, bælgfrugter, mælkeprodukter, æg, nødder, frø og grøntsager fra natskyggefamilien indeholder problematiske stoffer, der enten direkte øger gennemtrængeligheden af ??tarmvæggen ved at skade de såkaldte ‘tight-junctions’ mellem cellerne – eller indirekte at øge gennemtrængeligheden ved at ‘fodre’ de dårlige bakterier og dermed skabe dysbiose(ubalance) i tarmen.
Hvis du har lyst til at lære mere om, hvorfor tarmen og fordøjelsen er så vigtig for stofskiftet, så er der masser af viden og inspiration at hente på søndag i StofskifteSalonen.
Praktisk – sådan foregår det og her tilmelder du dig
Næste møde i StofskifteSalonen har som nævnt titlen Sådan styrker du din fordøjelse.
- Vi mødes søndag d. 30. april kl. 13-15 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Pl. 3, 1359 København K.
- Det koster 250 kr. at være med og du betaler kontant ved døren eller via MobilePay
- Tilmelding er nødvendig og foregår efter princippet “først til mølle”. Klik her for at tilmelde dig eller skriv en mail til inger@ingerforbes.dk. Halvdelen af pladserne er allerede taget
Du kan læse om de kommende møder i StofskifteSalonen ved at klikke her.