Hvorfor har jeg fået stofskiftesygdom?
Det er sikkert et spørgsmål, som du ofte har stillet dig selv.
Det findes der ikke en enkelt forklaring på, men ny forskning kaldet epigenetik bringer os nærmere en forklaring end vi nogensinde har været.
Dine gener alene kan kun forklare årsagen til sygdom i meget få tilfælde (defekte gener, udgør kun ca. 2 procent af vores samlede sygdomsbelastning, Strohman 20031). Så svaret skal ikke findes her. Helt op til 30 % af alle kvinder menes at have stofskifteproblemer.
Epigenetikken2 har vist os, at sygdom er et resultat af det miljø vores celler og dermed vores gener befinder sig i. Dette miljø bestemmer hvilke gener, som er henholdsvis aktive og inaktive, og det er således miljøet, som er bestemmende for hvordan processerne i kroppen forløber og om du udvikler sygdom eller forbliver rask.
Hvad bestemmer miljøet, som gør dig syg?
De aspekter, som påvirker miljøet i vores celler kan opdeles i 2:
- Fysiske aspekter, som næringstoffer, giftstoffer og mikroorganismer
- Ikke-fysiske aspekter2,3. De er usynlige og er energi, der omsættes til biokemiske processer i vores krop. Denne energi stammer i høj grad fra vores bevidsthed, dvs tankernes og følelsernes kraft.
Der er typisk mest fokus på de fysiske aspekter, som kan adresseres gennem kosten, kosttilskud, detox mm.
Her skal det handle om de ikke-fysiske aspekter. Det er min erfaring, at det ofte er her guldet ligger begravet! Centre for Disease Control and Prevention har da også fastslået at ca. 85 % af alle sygdomme har et følelsesmæssigt element.
Når du ændrer dine tankemønstre ændrer du kemien i din krop
Den “gamle” videnskab har kun haft ringe forståelse for, hvordan bevidstheden og tankerne er i stand til at påvirke genernes aktivitet og dermed processerne i kroppen. Men epigenetikken2 kan nu forklare dette.
Man kan dele tanker op i bevidste og ubevidste tanker2. Det er kun ca. 5 % af tiden, at vores handlinger er styret af vores bevidste tanker. Resten af tiden – dvs. ca. 95 % af tiden – er vi styret af vores ubevidste tanker. I de første 7 år af vores liv opererer vores hjerne ved en særlig frekvens og vi suger derfor de observationer, vi møder, til os råt og ubearbejdet. Derved sker der en programmering af vores hjerne og det er denne programmering, som kommer til at styre vores liv ca. 95 % af tiden. Adfærden og tankemønstrene hos de personer, vi er omgivet af, frem til vi er ca. 7 år, bestemmer nemlig de tankemønstre og overbevisninger, som kommer til at styre (programmere) vores underbevidsthed resten af livet. De er dermed også medbestemmende for hvilke af vores gener, som er aktive og om vi bliver syge senere hen i livet – hvad enten det handler om problemer med stofskiftet eller om noget helt andet.
Men disse underbevidste tanker er i virkeligheden ikke dine tanker, men tankermønstre, som du har kopieret fra dine omgivelser i din barndom. Hos de fleste personer er mange af tankemønstrene desværre negative og nedbrydende. Det gode er dog, at du kan ændre disse, så du udskifter de gamle mønstre med nye og støttende mønstre, som kan hjælpe dig med at blive rask.
Kom og lær hvordan du kan ændre dine tankemønstre!
Næste møde i StofskifteSalonen har titlen Sådan ændrer du dine tankemønstre og her kan du lære hvad du i praksis kan gøre for at ændre dine tankemønstre.
- Vi mødes søndag d. 17. september kl. 13-15 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Pl. 3, 1359 København K.
- Det koster 250 kr. at være med og du betaler kontant ved døren eller via MobilePay
- Tilmelding er nødvendig og foregår efter princippet “først til mølle”. Klik her for at tilmelde dig eller skriv en mail til inger@ingerforbes.dk.
Du kan læse om de kommende møder i StofskifteSalonen ved at klikke her.
Husk også, at det på søndag er sidste chance for at få rabat på mit næste foredrag om kostens betydning for stofskiftet: Det er en hel dag, hvor du lærer, hvordan kosten kan hjælpe dig med at genvinde balancen i dit stofskifte. Læs mere ved at klikke her.
Referencer:
1. Strohman, R. (2003). Genetic Determinism as a Falling Paradigm in Biology and Medicine. Implications for Health and Wellness. Journal of Social Work Education Volume 39, 2003 - Issue 2
2. Lipton, B.H. (2015). The biology of belief. Unleashing the Power of Consciousness, Matter, & Miracles. Hay House UK, Ltd.
3. Chopra, D. (2009). Genopfind Kroppen, Genopdag Sjælen. Borgen.
De bedste sensommerhilsner