Fra “halvdød” til levende

– hvordan mødet med en naturopat forvandlede min krop – og mit liv! – fra lavt stofskifte og vægtøgning til balance, energi og trivsel.

Har du en fornemmelse af, at der er noget galt med din krop, men du kan simpelthen ikke finde ud af, hvad det konkret handler om? Går du rundt og føler dig utilpas og træt og synes ikke rigtigt, du har den energi, du egentlig burde have? Og tager du på i vægt, selvom du er opmærksom på, hvad du spiser?

Det var sådan, jeg havde det. Jeg gik rundt og følte mig dårlig tilpas og kunne ikke finde ud af, hvad der var i vejen. Men mødet med en naturopat (naturlæge) blev min redning – og samtidig et vendepunkt i mit liv.

For en del år siden var jeg sammen med min familie rejst til Australien, hvor vi skulle bo i de følgende tre år. Vi skulle finde os tilrette i et nyt land, finde en bolig og skabe et nyt liv med venner og arbejde. Det var spændende, og vi havde selv valgt det. Men kort efter, at vi var ankommet, fik jeg en ufrivillig abort, og jeg blev jeg slået helt ud af kurs og var tæt på at gå ned med flaget. Min krop var udkørt og træt, og jeg havde svært ved at finde overskud til at være en god mor for vores dengang 2 årige datter. Jeg har altid været et lille nips, men jeg kunne ikke tabe mig efter graviditeten lige meget, hvor lidt jeg spiste, og hvor meget jeg forsøgte at motionere. Mit humør var meget lavt, og jeg følte, at min krop var gået helt i stå.

Men nogle gange sker der på mirakuløs vis noget i livet, som er så fantastisk, at man begynder at se på verden med nye øjne. Jeg var en dag til frisør, og Emma, som frisøren hed, foreslog mig, at jeg skulle opsøge hendes naturopat. På dette tidspunkt vidste jeg ikke, hvad en naturopat var, men jeg valgte at følge Emmas råd, og en måned efter havde jeg en konsultation hos naturopaten Jenny.

Mødet med Jenny blev skelsættende! Hun gennemgik min krop fra A til Z og lavede en plan for, hvordan jeg igen kunne få styr på kroppen og få velværet og energien tilbage. Det viste sig, at mit stofskifte var gået i stå, og at årsagen med stor sandsynlighed var en blanding af stress og min afbrudte graviditet.

Hvad jeg senere har erfaret er, at mange går rundt med et lavt stofskifte uden at være diagnosticerede – og de bliver derfor heller ikke behandlet. Stofskiftet har betydning for alle processer i vores krop, og et lavt stofskifte ødelægger derfor livet. Der er mange symptomer, og de typiske er træthed, vægtøgning, depression, dårlig hukommelse, ømme muskler/led, hårtab og væskeophobning. Lavt stofskifte SKAL behandles. Nogle gange kan et lavt stofskifte normaliseres alene ved behandling med naturlige terapier. Andre gange er det nødvendigt at kombinere de naturlige terapier med traditionel medicin. Under alle omstændigheder kan naturmedicin gøre en stor forskel.

Hvilket den gjorde for mig! Jennys handleplan omfattede kostændringer og forslag til naturmedicin, som både skulle styrke mit stofskifte og reducere stress. Da jeg kom hjem, lavede jeg nogle få, men effektive justeringer af min kost. Først og fremmest lærte jeg at holde mit blodsukker stabilt via hyppige måltider, som alle indeholdt både protein og grønt samtidig med, at jeg undgik de hurtige kulhydrater, som findes i f.eks. hvidt brød, hvide ris, slik og kager. Jeg fik også fokus på at spise tilstrækkeligt af de rigtige fedtstoffer omega-3 fedtsyrer og kokosolie. Og sidst, men ikke mindst, undgik jeg at spise de såkaldte goitrogene fødevarer, som især findes i kål. Disse hæmmer nemlig stofskiftet.

Jeg fik derudover hjælp til at styrke min lever, som er central i reguleringen af vores hormoner, ved at tage en kombination af urter, bl.a. Marietidsel, og ved (stort set) ikke at drikke alkohol. Desuden fik jeg en række kosttilskud, som styrkede mit stofskifte ved at tilføre skjoldbruskkirtlen alle de essentielle næringsstoffer til produktion af stofskiftehormonerne T3 og T4 (især jod, selen, zink, B-vitaminer, C-vitamin og aminosyren L-tyrosine).

Der gik kun få uger, før jeg mærkede effekten, og jeg fik stille og roligt energien, velværet, handlekraften og min gamle vægt tilbage. Jeg tør slet tænke på, hvordan mit liv havde set ud, hvis jeg ikke var kommet i behandling, og hvilke konsekvenser det ville have haft for min lille familie.

Mødet med Jenny gjorde så dybt et indtryk på mig, at jeg umiddelbart efter min første konsultation undersøgte hvilken uddannelse, der lå bag titlen naturopat. Jeg blev så fascineret af uddannelsens indhold og hele filosofien bag, at jeg straks indskrev mig på den. Efter tre års studium stod jeg som færdiguddannet naturopat og har nu taget min unikke viden med til Danmark. Jeg har i dag en klinik, hvor jeg hjælper kvinder 40+ med at genskabe balancen i deres hormoner, især i forbindelse med overgangsalder, stofskifteproblemer og stress. Det gør jeg ved hjælp af naturmedicin, kostvejledning og coaching. NB! Selvom du er på lægeordineret medicin kan naturlige terapier hjælpe meget. Jeg anbefaler at du søger professionel hjælp hos eksempelvis en naturopat, idet visse typer naturmedicin kan påvirke effekten af medicinen og derfor skal håndteres forsvarligt.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du naturligt kan forbedret dit stofskifte, så holder jeg d. 24.10 foredraget:

Naturlige behandlinger af lavt stofskifte”

Tid og sted: Torsdag d. 24. oktober fra 19 til 21.30 på Ellebakken 31 i Birkerød

Din investering: 399 kr.

JA TAK! TILMELD MIG NU!

Jeg glæder mig til at se dig og hjælpe dig med at få styr på dit stofskifte.

En passioneret sundhedshilsen
Inger


  1. Hanne,

    Hej Inger.

    Holder du nogen foredrag i København?

    Venlig hilsen
    Hanne

    • inger,

      Hej Hanne,

      Jeg holder kun i Birkerød og det er jo næsten København ;-)

      Bedste hilsner
      Inger

  2. soma allpass,

    Hvor har du personlig konsultation og hvornår?
    KH Soma

    • inger,

      Kære Soma,

      Jeg har klinik i Birkerød (Ellebakken 31), hvor jeg både holder kurser og har personlige konsultationer. Ring gerne til mig på 30222087, hvis du har spørgsmål.

      Mange hilsner
      Inger

  3. Dorte,

    Hej Inger
    Har du en kollega på fyn eller i jylland som du kan anbefale til os der bor herover og derfor ikke lige har de bedste muligheder for at kommer til dig?
    Venlig hilsen Dorte

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>