Vi er alle forskellige og derfor er det heller ikke de samme diæter, som virker for os alle.
I min verden handler det for eksempel slet ikke om at tælle kalorier. Det handler snarere om at spise efter nogle enkle principper, som er lette at implementere i hverdagen. En af mine kæpheste er at spise lidt protein til alle måltider, inkl. mellemmåltider – det er nemlig medvirkende til at stabilisere blodsukkeret og holde energiniveauet højt hele dagen. I den danske madkultur er vi generelt gode til at spise protein til frokost og aftensmad, men ikke til morgenmad og mellemmåltider. Så hvis du gerne vil tabe dig, så vær bevidst om at ”flytte” nogle proteiner til især din morgenmad og mellemmåltider.
Jeg lægger i det hele taget vægt på hjælpe dig med at indføre nogle nye enkle principper i din kost, som grundlæggende vil ændre din hverdag – ikke på en dramatisk og eller fanatisk måde - men nok til at gøre en stor forskel for din vægt og dit velbefindende. Jeg tænker ikke kun på kort sigt, men resten af livet. Mit mål er at give dig nogle enkle værktøjer, som du kan jonglere med og tilpasse din situation – lige meget om du er ude eller hjemme.
Min guide vil give dig et synligt resultat indenfor 3 måneder. Og guiden vil ikke kun fjerne og ommøblere flere kilo på din krop – den vil også give dig mere energi og velvære. Og i sidste ende er det mit mål, at den vil blive en del af din livsstil. Det er en holistisk guide, som ikke kun beskæftiger sig med din kost, men også med at reducere stress i dit liv, hjælpe dig til at leve mere i tråd med dine egne behov (i stedet for alle andres) og sidst men ikke mindst at passe rigtig godt på dig selv.
I disse tider er diæter med højt proteinindhold og lavt indhold af kulhydrater meget populære (de kaldes også HPLC = high protein, low carbs). De handler om at spise masser af protein i form af kød og æg, men at undgå alt brød, pasta, ris og kartofler. Det er en effektiv diæt, som giver et hurtigt vægttab. Den medvirker nemlig til at kroppen begynder at nedbryde glykogenlagrene og når disse lagre nedbrydes, så dehydreres kroppen samtidig, hvilket får vægten til at bevæge sig hurtigt nedad. Et stort problem med denne diæt er, at den kan medføre såkaldte ketogene processer i kroppen. Det kan give en række mere eller mindre alvorlige bivirkninger i form af forstoppelse, forøgelse af kolesteroltallet, hormonelle uregelmæssigheder og en øget risiko for nyresten.
HPLC diæten er bare et eksempel på, hvordan en ensidig kost bringer kroppen ud af balance. Rigtig mange diæter er efter min mening ekstreme og/eller ensidige og vil derfor ikke være sunde. Og ja, disse diæter kan give et hurtigt vægttab, men samtidig bringer de kroppen ud af balance og i sidste ende tager de fleste mennesker de tabte kilo – plus lidt ekstra – på igen.
Hvis du kan svare ja til et eller flere af nedenstående spørgsmål, så vil min guide være rigtig god for dig.
- Vil du gerne droppe kalorietælleriet, men i stedet spise en sund og varieret kost, som samtidig giver dig vægttab?
- Vil du have viden om, hvordan du med naturlige kosttilskud kan booste dit stofskifte og dermed gøre det lettere at tabe dig?
- Vil du gerne have hjælp til at reducere den stress, som er med til at gøre dig tyk?
- Vil du gerne vide hvordan søvn, afslapning og motion har indflydelse på dit vægttab?
- Vil du gerne have hjælp til at finde motivationen til at komme i gang med at tabe dig og lære en mentalteknik til at bevare motivationen?
- Interesserer du dig for at bevare din sundhed på en naturlig måde?
- Vil du gerne reducere de sundhedsmæssige risici relateret til de ekstra kilo på maven? – især hjertesygdomme, diabetes, blodpropper og højt blodtryk!
- Vil du gerne guides gennem en proces, som giver dig en personlig og effektiv handlingsplan, der kan hjælpe dig til at tabe dig? – en plan som tager udgangspunkt i din hverdag og som ikke er fanatisk?