Så farligt er dit mavefedt!

Fedt på maven er ikke noget vi kvinder bryder os om. Det gør det besværligt at finde velsiddende tøj og bikini sæsonen er ikke ligefrem noget at se frem til. Men mavefedt er ikke kun et spørgsmål om forfængelighed.
Det har længe været kendt, at folk der lagrer størstedelen af deres kropsfedt på maven har større risiko for at få livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.  Men det har nu vist sig at være farligere end først antaget!

En helt ny undersøgelse fra England peger på, at for meget fedt på maven kan forkorte livet med op til 9,5 år for kvinder og 16,7 år for mænd. Det opsigtsvækkende resultat kommer fra forsker og diætist dr. med. Margaret Ashwell, der som den første har analyseret både taljemål og dødsalder på flere end 3.000 engelske mænd og kvinder.

Årsagen menes at være at fedtcellerne i maveregionen er ekstra aktive og producerer giftstoffer, som er skadelige og kan føre til især hjerte-karsygdomme. Dette giftige mavefedt forøger risikoen for hjerte sygdomme, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, slagtilfælde, kræft og diabetes. Fedt på hofter og lår er slet ikke farligt på samme måde, da det en relativ inaktiv form for fedt.

Samme Dr. Ashwell har studeret over 300.000 mennesker fra forskellige nationaliteter, herunder mennesker med type-2 diabetes og hjerte- og kar problemer. Hun anbefaler, at man kigger på forholdet mellem taljemålet og højden, når man skal vurdere sundhedsrisici. Hun anbefaler, at dit taljemålet skal være under halvdelen af din højde. Hvis du for eksempel er 1,6 meter høj, så bør dit taljemål være under 80 cm. Når forholdet mellem dit taljemål og din højde er over 0.61, så begynder det i følge Dr. Ashwell for alvor at være sundhedsskadeligt.

Referencer:

Ashwell M, Gunn P, Gibson S: Waist-to-height ratio is a better screening tool than waist circumference and BMI for adult cardiometabolic risk factors: systematic review and meta-analysis. Obes Rev 2012;13:275-286.

http://www.medpagetoday.com/Endocrinology/Obesity/39111 “Waist-Height Ratio Beats BMI for Gauging Early Death”

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2324039/A-pear-shape-figure-ADD-10-years-life-news-isnt-good-youre-shaped-like-apple.html


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>