Da jeg i 80’erne boede på kollegium bestod min aftensmad mest af pommes frites med ketchup og optøede rejer med mayonnaise. Mit indtag af kaffe var skyhøjt og så var der også lige cigaretterne og passende mængder alkohol i weekenderne. Men det var faktisk ikke noget problem – jeg var aldrig syg, havde masser af energi, højt humør, var slank og sov som en baby.
Men 20 år senere, da jeg passerede de 40, begyndte tingene langsomt at ændre sig. Cigaretterne er for længst kvittet, men jeg kan ikke længere slippe af sted med at spise for meget usund mad uden at blive træt, irriteret og tage på i vægt og jeg skal prioritere min søvn højere end tidligere. Min krop er med andre ord begyndt at kræve mere vedligeholdelse!!! Frygtelig irriterende, men en realitet!!
Så nu handler det efter min mening om at finde en simpel og effektiv måde at bevare slankheden, sundheden og sprødheden uden at det bliver fanatisk og kedeligt. Jeg har hen ad vejen ændret på min kost – også fordi mine smagsløg er blevet mere krævende, og de fleste kvinder behøver faktisk kun at ændre ca. 10 % af deres kost for at få det markant bedre i hverdagen.
Jeg er stor tilhænger af at kostændringer skal være nemme og ikke-fanatiske. Det er de små ting, der kan skabe de store forandringer, men det er vigtigt at vælge de ”rigtige” små ting. Det er for eksempel en fantastisk god idé at spise planteøstrogener hver dag. Det har ændret mange kvinders liv – inklusive mit eget.
Jeg vil rigtig gerne lære dig, hvordan du kan indføre små ændringer i din dagligdag, som hverken er besværlige eller svære – men det er ændringer, som du hurtigt kan mærke virkningen af. Det kan give dig meget mere overskud, sundhed og velvære i hverdagen og kan samtidig forebygge livsstilssygdomme og sygdomme som osteoporose og kræft. Med dig hjem fra workshoppen får du en helt personlig kostplan, som er lige til at følge. Nemmere kan det ikke blive!!
Vil du med på min workshop og lære hvordan du kan spise dig til velvære & sundhed, så send mig en mail (inger@ingerforbes.dk). Læs mere på http://www.ingerforbes.dk/workshops/spis-dig-til-en-nem-overgangsalder-med-velvaere-og-overskud/.
Det sagde en tidligere deltager om mine foredrag:
Højt fagligt niveau, menneskelig indsigt og humor blandet med hverdagens realisme gør Ingers foredrag rigtig inspirerende. Jeg går altid fra Inger med en glad sjæl og lyst til at respektere mine celler endnu mere……det er jo dem, der driver værket. Charlotte Barfod, ICF Professionel Certified Coach, PCC og Tankefelt Terapeut.