Gør dine skønhedsprodukter dig syg?

shutterstock_148195292 (2) - lady med prikkerDu har sikkert hørt det gamle ordsprog “Du er hvad du spiser.” Nu vil jeg gerne lave en tilføjelse: “Du er også, hvad du kommer på huden” Din hud er dit største organ, og dens store, porøse overflade gør det muligt for skadelige stoffer at trænge gennem huden og ind i blodbanen for derved at cirkulere gennem hele kroppen. 

Ingredienser fundet i populære hudplejeserier og kosmetik har vist sig at have hormonforstyrrende effekter, som også ødelægger stofskiftet.

Kvinder bruger i gennemsnit 12 personlige plejeprodukter og kosmetik hver dag, hvilket svarer til ca. 160 forskellige kemiske ingredienser! I modsætning hertil bruger mænd i gennemsnit kun 6 personlige produkter. Selvom det er svært at fastslå de præcise grunde til, at ca. 7 kvinder for hver mand udvikler autoimmun stofskiftesygdom, så kan det ikke udelukkes, at brugen af hormonforstyrrende stoffer på huden kan spille en rolle. Især har brugen af læbestift være linket til udvikling af autoimmun sygdom.

Problematiske ingredienser er især:

  • Parabener
    Anvendes ofte som konserveringsmidler i sæbe og andre plejeprodukter. Mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det er methyl-, ethyl-, butyl- og propylparaben.
  • Ftalater
    Anvendes som tilsætning til kosmetik og har hormonforstyrrende effekt. I en undersøgelse fra EWG (The Environmental Working Group) blev der fundet ftalater i 75% af de testede produkter, uden at det var angivet på etiketten, men skjult under angivelsen’parfume’.
  • Triclosan
    Anvendes primært i tandpasta, deodoranter og produkter til hånddesinfektion. Minder kemisk om stofskiftehormoner.

Personligt bruger jeg ikke sminke hver dag, men ofte – det ser jo lækkert ud. Men jeg vælger mine make-up og personlige plejeprodukter med stor omhu og vælger primært økologiske eller svanemærkede produkter. Og jeg tjekker altid varedeklarationerne for problematiske stoffer.

På næste møde i StofskifteSalonen (d. 20.8) får du viden og inspiration til at leve så giftfrit som muligt – både når det gælder det du putter i munden, på huden og det du i øvrigt får via omgivelserne.

Ses vi i StofskifteSalonen?
- sådan foregår det og her tilmelder du dig


Næste møde i StofskifteSalonen har som nævnt titlen Pas på! Skadelige stoffer. 

  • Vi mødes søndag d. 20. august kl. 13-15 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Pl. 3, 1359 København K.
  • Det koster 250 kr. at være med og du betaler kontant ved døren eller via MobilePay
  • Tilmelding er nødvendig og foregår efter princippet “først til mølle”. Klik her for at tilmelde dig eller skriv en mail til inger@ingerforbes.dk.

Du kan læse om de kommende møder i StofskifteSalonen ved at klikke her.

På grund af den overvældende interesse for mit sidste foredrag om kostens betydning for stofskiftet afholder jeg nu et særarrangement: En hel dag om, hvordan du ved hjælp af kosten kan genvinde balancen i dit stofskifte. Læs mere ved at klikke her.


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>