Vælger du den rigtige motion?

shutterstock_sportDu er skabt til at bevæge dig. Din krop og hjerne har brug for fysisk aktivitet. Faktisk er motion en af de mest effektive midler til at reducere inflammation i kroppen og en af de bedste antioxidanter. Og frem for alt er motion afgørende for at sikre et sundt stofskifte. Men hvilken motionsform er den bedste?

Det overordnede mål for dig er at inkludere tilstrækkelig fysisk aktivitet i dit liv uden at overanstrenge kroppen. Motion behøver ikke at foregå i et fitness center, men kan ligeså fint ske ved at du tager trappen i stedet for elevatoren. Det er vigtig ikke at gøre for meget og ligeså vigtigt ikke at gøre for lidt motion – som altid handler det om balance. Let til moderat fysisk aktivitet er bedst for kroppen. Høj intensiv og anstrengende motion – især aerob træning med lang varighed – kan være direkte skadeligt i forhold til autoimmun stofskiftesygdom og forværre sygdommen. Frem for alt skal du skal vælge en motionsform, som du holder af og som passer til dit temperament. Nogle vil helst dyrke motion på et hold, hvor der er andre deltagere, andre foretrækker at dyrke motion alene.

Når vi mødes på søndag i StofskifteSalonen, vil jeg vise udvalgte yogaøvelser, som er ideelle i forbindelse med ubalancer i stofskiftet. De er lette at lære, meget effektive og du behøver kun at bruge 10 minutter om dagen for at opleve en positiv effekt. 

Sådan finder du ud af, om du dyrker den rigtige motion i den rette mængde?

Det er vigtigt at du får velvære og energi af at dyrke motion. Hvis du føler dig udkørt, og du får det værre efter motionen (dine symptomer blusser op), så dyrker du for meget motion. Hvis du for eksempel får ondt i leddene af at gå 5 km og er udmattet den næste dag, så skær ned på distancen. Prøv med 2,5 km og se hvad der sker. Hvis det føles godt, så er det den distance du skal stile efter, men gør det stadig ondt og bliver du stadig udmattet, så gå i stedet 1 km. Du skal føle dig frem – uanset motionsform – det handler om, at det skal føles godt at dyrke motion og give dig energi og velvære.

Her får du lidt inspiration til forskelige motionsformer opdelt efter om motionsformen ovenvejende er blid eller hård – dog kan flere af disse både være blide eller hårde afhængigt af hvordan man dyrker dem:

Blide motionsformer:

  • Gåture
  • Svømning
  • Yoga
  • Pilates
  • Cykelture

Motion med høj intensitet:

  • Løb
  • Intervaltræning
  • Styrketræning
  • Spinning
  • Badminton

Der kan være perioder hvor stofskiftet er kommet så meget ud af balance, at det er umuligt at dyrke egentlig motion, og så kan en ugentlig gåtur være det første mål. Er du træt og har du mange symptomer, så start i det hele taget med en blid motionsform og med tiden kan du måske træne dig op til at dyrke en af de hårdere motionsformer – vel at mærke hvis du har lyst til det – det er ikke et mål i sig selv. Gåture i naturen er en fantastisk form for motion, og hvis du kombinerer det med yoga, er du nået langt. Langt de færreste vil have godt af at løbe et marathon. Men husk at lytte til din krop, og gør det, som er rigtigt for dig!

Hvis du har lyst til at lære mere om hvordan du forbedrer både din motion og din søvn, så er der masser af viden at hente på næste møde i StofskifteSalonen, som har titlen:

“Sådan forbedrer du din søvn og din motion”

  • Vi mødes søndag d. 25. juni kl. 13-15 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Pl. 3, 1359 København K.
  • Det koster 250 kr. at være med og du betaler kontant ved døren eller via MobilePay
  • Tilmelding er nødvendig og foregår efter princippet “først til mølle”. Klik her for at tilmelde dig eller skriv en mail til inger@ingerforbes.dk.

Du kan læse om de kommende møder i StofskifteSalonen ved at klikke her.


Alt det bedste





  1. Ninette,

    Kære Inger

    Jeg kunne rigtigt godt tænke mig st deltage for dine foredrag om søndagene, men som stofskifte syg på kontanthjælp er det virkelig mange penge for mig at skulle hive 250,- ud af mit budget. Jeg ved at flere kvinder fra en skofskifte side som jeg følger er meget eninge med mig og virkelig også ønsker at kunne deltage hvis beløbet var lidt lavere. Vil du måske overveje at sætte prisen lidt ned, og derigennem højst sandsynligt at få flere deltagere med?
    -Og hjælpe nogen af os som virkelig også er hårdt ramt af autoimmun sygdom pga. Stofskiftet?
    Min besked er blot en kærlig forespørgsel, ingen kritik.
    Kærlig hilsen Ninette

    • Kære Ninette,

      Tak for din mail. Jo det vil jeg meget gerne og jeg planlægger at sælge dem i bundter til en meget nedsat pris – jeg skal blot lige være færdig med optagelserne. Jeg håber at nå det inden sommerferien – ellers bliver det lige efter. Hvis du er tilmeldt mit nyhedsbrev får du automatisk besked.

      Hav en dejlig dag.

      Mange hilsner
      Inger

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>