Test her om du mangler mavesyre

Et velfungerende fordøjelsessystem er helt centralt for et godt stofskifte. Her optages næringsstoffer og her udskilles affaldsstoffer. Her omdannes T4 til T3, og her er 80 % af immunforsvaret lokaliseret, og netop problemer med immunforsvaret er årsagen til ca. 90 % af alle stofskiftesygdomme. Ved at adressere din mavesyre, din tarm og din lever kan du hjælpe dit stofskifte tilbage i balance.

Stort set alle med stofskifteproblemer har problemer med fordøjelsen. Det er dog individuelt, hvor i fordøjelsesprocessen problemet er størst. Ofte er produktionen af mavesyre for lav og det medfører dårlig optagelse af næringsstoffer fra maden og ødelægger desuden tarmfloraen. 

Tag testen: Mangler du mavesyre? 

Typiske symptomer på, at du ikke producerer nok mavesyre, er følgende (du har sikkert ikke alle symptomerne):

1. Er du oppustet og har sure opstød?
2. Har du luft i tarmene (flatulens) umiddelbart efter et måltid?
3. Har du en fornemmelse af at være fyldt op og tung, efter du har spist?
4. Har du ufordøjet mad i din afføring?
5. Har du kløe omkring endetarmen?
6. Lider du af jernmangel?
7. Lider du af mangel på zink eller B1-vitamin?
8. Er dine fingernegle svage og knækker let?
9. Er der mange fødevarer du ikke kan tåle?
10. Har du brugt syrehæmmende medicinen igennem længere tid? (f.eks. Omeprazol)
11. Er du blevet diagnosticeret med reflux, spiserørsbrok?
12. Lider du af kronisk stress?


Kan du svare ja til mere end 3 af ovenstående spørgsmål, så har du med stor sandsynlighed mangel på mavesyre. Mange tror fejlagtigt, at de danner for meget mavesyre, idet symptomerne på for høj og for lav mavesyre er de samme. 

Sådan kan du styrke din mavesyre?

Den mavesyre, du sandsynligvis mangler, kan du få tilført udefra. Den simpleste måde er at tage æblecidereddike (økologisk og upasteuriseret) i forbindelse med dine måltider (1 spsk i et lille glad vand). Det er bare ikke altid nok. Det kan være en stor hjælp at tage ‘mavesyre’ på kapsler, det hedder betaine HCl. Det findes i kosttilskud, som man ikke kan købe i Danmark, men man kan købe det helt lovligt i andre europæiske lande, eksempelvis Sverige. Typisk er ‘mavesyren’ på kapsler blandet sammen med pepsin og fordøjelsesenzymer, så man får det hele i én. 
Zink er kritisk for produktionen af mavesyre, så det er vigtigt, at du ikke er i underskud af dette mineral. Det er almindeligt at være i underskud af zink, og et dagligt tilskud vil ofte være anbefalelsesværdigt. 
En anden interessant måde at stimulere fordøjelsen på er ved at stimulere vagusnerven. Denne er forbindelsesleddet mellem hjernen og maven og kan stimuleres ved at gurgle eller synge højt og kraftigt (gerne i badet ;-)). 
Det kan desuden være værd at undersøge for bakterien Helicobacter pylori, idet den kan forårsage nedsat  produktion af mavesyre. 
Sidst men ikke mindst er det bedst, at du spiser i en stressfri og rolig atmosfære, og at du tygger din mad godt. Det er vigtigt kun at drikke lidt til måltiderne for at undgå at fortynde maveindholdet. Undgå isvand, da det hæmmer mavesyren.


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>